Rigtig mange af os er afhængige af hvad andre mener om os. Altså alt for afhængige af, hvad andre mener om det vi gør og det vi synes..
Vi er flokdyr. Vi skal bare passe på at vi ikke er alt for afhængige af hvad andre mener om os.
Kender du forskellen på selvtillid og selvværd? Det er faktisk rigtig vigtigt at kende forskellen i denne sammenhæng.
Selvværd er det du synes du er værd. Altså om du er god nok, om du kan lide dig selv, det du gør, det du siger, osv. Det du mener du selv er værd, altså når du ser bort fra job, indkomst, bolig, kæreste osv.
Selvtillid er det du kan. Hvis du f.eks. er rigtig god til badminton har du en høj selvtillid på det. Det handler om at præsterer. Leverer. Gøre noget!
Problemet er at hvis dit selvværd er lavt, vil du præsterer for at være god nok. Så hver gang du præsterer (selvtillid) får du anerkendelse fra nogen. Og det bliver du afhængig af. For hvis du ikke selv synes du er god nok, men skal have det udefra andre, ja så må du jo igang med at præsterer.
Det var jo noget af det, jeg nævnte i min seneste blog omkring facebook. At hvis mit selvværd til tider ikke er særlig højt, er det nemt at få det udefra såsom på facebook. Der skal man bare skrive f.eks. Har lige løbet 10 km i silende regn. Så kan man være heldig at nogle venner skriver “Hvor er du sej”, “Wow hvor er du god” – og det ryger jo lige ind på selvtillidskontoen, og så kan jeg komme igennem denne dag.
Men problemet er jo at du lige som en narkoman skal ud og have dit stof hver dag, hvis dit selvværd er lavt!
Man er jo afhængig af det, og skal have det for en hver pris! Og derfor vil jeg gerne opfordre dig til at udfordre dig selv.
Hver gang du enten skriver noget i sociale medier, sms eller taler med andre. Så stil lige dig selv det spørgsmål – Er jeg junkie nu eller hvad er formålet med at fortælle det?
For først når du ser det i øjnene, kan du gøre noget ved det! Og nøjagtig af den grund var jeg væk fra facebook i 1½ måned. Jeg var blevet afhængig af hvad andre mennesker mente om mig….
Så det 1½ måned blev brugt på at hanke op i selvværdet, se mig selv i øjnene, mediterer og overveje mit “misbrug”.
Jeg er bestemt ikke kureret endnu. Men jeg stiller hele tiden mig selv det spørgsmål om det handler om at “få mit stof” eller hvorfor det er så vigtigt for mig! Og nogle gange klarer jeg den, og nogle gange falder jeg igennem. Jeps – jeg er nemlig bare et menneske.
Inden jeg slutter denne uges blog er jeg lige nødt til at dele en viden med dig, som jeg fik i november. Mit fokus har længe været på, hvad vi mennesker gør for at se ud som om vi er perfekte. Altså hvad er der status i osv.
Og en i mit netværk fortalte mig følgende: Det er muligt at købe halvfærdigt strikketøj på nettet. Sådan at du som kvinde kan have det liggende i en kurv og se ud som om du også er sådan en der har så meget tid og er så kreativ. Det betyder ikke noget at du ikke kan strikke, det skal bare ligge og se ud!! Hvad tænker du om det?? Jeg tænker ØV! Jeg håber ikke at det er en vare der bliver solgt mange af, men er fuldstændig klar over at jeg ikke er alene om at ville se ud som om jeg kan klare det hele. Jeg gør det bare med andre ting end strikketøjet 😉
Jeg håber jeg med denne blog har givet dig lidt at tænke over.
De bedste hilsner
Lotte Klink