På en skala fra 1-10 hvor ansvarlig er du?

Jeg talte forleden med en kvinde der er stresset. Hun fortalte mig om sin ansvarlighed, og at hun elskede at tage ansvar. Efter at vi havde talt lidt om hvad hun fik ud af at tage ansvar kom historien til hende.
Hun er vokset op med to storebrødre, og da hun var omkring 4 år gammel kan hun huske episoder som denne:

“Mine storebrødre havde lavet nogle drengestreger, og min far opdagede det. Mine storebrødre ville ikke indrømme at det var dem der havde gjort det, da de var bange for min far.Og det, at de ikke ville indrømme det, tændte min far helt af. Så derfor blev drengene bedt om at hente bøjlen….. Men så sagde jeg bare at det var mig der havde gjort det, og så skete der ikke mere, for mig slog han aldrig med bøjlen!”

Så fra kvinden var 4 år har hun lært at tage ansvar. Og det ansvar lever hun op til den dag i dag, hvilket til tider gør hende meget stresset.

At vi har lært at tage et stort ansvar i vores barndom, fordi det har været tvingende nødvendigt, har været godt for os dengang. Men mange af os bruger bare stadig det vi lærte i barndommen til at begå os i vores hverdag som voksne. Og det kan jo både give stress og udbrændthed til følge.

Selvom mange af os er trætte af at tage ansvar, er der stadig en masse af os der fortsætter med at tage alt for meget ansvar. Og hvorfor mon det?? Hvad giver det os positivt at tage ansvar?
Tryghed, Anerkendelse, Kærlighed, Status

Mange af os er vokset op med forældre, der har opdraget os med selvtillid.
[list type=”arrow2″]

  • Hvor er du god til at sidde stille.
  • Hvor er du god til at tage tøj på.
  • Hvor er du god til at hoppe højt.

[/list]

Og ikke bare “Hvor er det dejligt at være sammen med dig“.
Og det gør jo at vi er vant til at skulle præsterer for at være gode nok. Og det gør vi ofte ved at tage ansvar!

Udfordringen med stress består jo i, at stressen vil fortælle os noget. Kroppen sender nogle signaler for at blive hørt, og hvis vi overhører de signaler, bliver vi mere og mere syge. Og efter så mange år med rigtig meget ansvarlighed, er kroppen måske træt af at være så ansvarlig overfor andre end os selv! Og derfor skal vi lige dunkes oven i hovedet, og forstå at livet kan leves på en anden måde!

Hvor ansvarlig er du, på en skala fra 1-10 (hvor 10 er super-ansvarlig?)

Hvor stammer din ansvarlighed fra?

Har du stadig brug for at være så ansvarlig, eller kan du lægge noget ansvarlighed fra dig?

Hvis du har lyst til at komme lidt på afstand af at skulle præsterer konstant for at være god nok, skal du til at overbevise dig selv om at du er god nok præcis som du er!

Så derfor har jeg en lille opgave til dig.

Find en post-it og skriv: “Jeg er præcis som jeg skal være!
Sæt sedlen på spejlet i badeværelset, og sig det til dig selv 20 gange om morgenen og 20 gange om aftenen i 21 dage.
I starten kan det virke lidt akavet og mærkeligt at sige til sig selv i spejlet. Men tro mig – det virker – og du har brug for det!
Giv ansvaret til dem der har det, og pas godt på dig selv!

De bedste hilsner

Lotte Klink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *