Opstart efter ferien – så er det nu!

Her efter ferien kommer de fleste af os tilbage til en fuld mailboks. Og i stedet for bare at gøre som du plejer, så har jeg et godt råd til dig her:

Se at få ryddet op i dine mails.

Jo mere du får ryddet op, og organiseret i din mailboks, jo færre kræfter skal du bruge på den efterfølgende.

Nyhedsbreve
I årets løb har jeg tilmeldt mig forskellige nyhedsbreve, godt som dårligt 😥  Kender du det?

Så nu er det tid til at du tager stilling til hver enkelt nyhedsbrev.

  • Er det i virkeligheden noget du gider at have?
  • Har du brug for det?
  • Giver det dig noget at modtage det?

Hvis ikke du kan svare ja på bare et af ovenstående spørgsmål, så må du øjeblikkeligt afmelde nyhedsbrevet. For så fylder det bare op i din mailboks, og bruger unødigt af din tid og din ressource!

Mails
Få nu lavet de arkivmapper der mangler. Hvad enten du ikke er startet endnu, eller har for få, så få lige lavet dem du mangler, eller få hjælp fra en der kan hjælpe dig med det! Det skaber overblik, også når du skal finde dem igen.

Tag stilling til en mail, så snart du læser den.

Er det en
1) du skal handle på

2) en du skal sende videre

3) eller en du skal arkiverer direkte enten i en mappe eller slette?

Jo mere proaktivt du handler, jo mindre belaster du hjernen.

Men hvorfor nu?

Fordi du lige er kommet hjem fra ferie, og dette er en af de lettere opgaver at starte op med. Og tro mig, du vil være lykkelig  for det på et senere tidspunkt!

Rigtig god fornøjelse

De bedste hilsner
Lotte Klink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *