Ha ha se ham det fjols til Rolf!!

 

Efter i går hvor cykelrytteren Rolf Sørensen indrømmede at han har dopet sig, skal jeg love for at folk har grinet af ham, gjort nar og peget.

For HALLO det vidste vi sgu da godt!!

Rolf dit store fjols, tror du vi er idioter??

Jeg blir sgu lidt ked af det når jeg ser hvordan mine medmennesker peger, gør grin og håner hinanden. Ikke fordi jeg selv ALDRIG gør det. Men fordi vi bør være klogere og vælge en anden reaktion 🙂

Jeg er vokset op med en bror der var alkoholiker. Altså ikke i egne øjne før til allersidst lige før han døde af det. Men vi andre har set det for længe længe siden. Og vi prøvede at vække ham, og få ham til at forstå at han havde et problem. Men han kunne ikke se det, sagde han. Han ville naturligvis ikke se det. For hvis han så det, ville det have nogle konsekvenser som han var nødt til at deale med. Og det var han ikke klar til. Det blev han ikke klar til. Det ville jo kræve at han skulle ind og kigge på det der gjorde rigtig ondt inde i sig selv. For hvorfor drak han?

Jeg har dannet par med den samme mand i mange år. Og jeg ville på ingen måde se at det ikke var det bedste match. Jeg blev ved med at narre andre og narre mig selv til at tro at det var helt perfekt. Omend min mavefornemmelse prøvede at komme til orde. Først i sensommeren tvang jeg mig selv til at se det i øjnene og tage konsekvenserne af det. Jeg kunne ikke blive ved med at narre mig selv, min daværende partner, vores børn og alle dem omkring os. 

Hvorfor er det at Rolf Sørensen, min bror og jeg ikke “var ærlige” før? Hvorfor var det at det skulle vare så lang tid?
Vi må indse at det er en proces, hvor man skal nå dertil hvor man er klar, før man kan tage beslutningen om at være ærlig.

I forhold til mig selv, var jeg heldig at have en familie og et netværk der stod klar til at bakke op om min ærlighed overfor mig selv.
Og det håber jeg også Rolf har. For ærlig talt, hvorfor ikke rose at han er ærlig nu? Hvad får hele Danmark ud af at håne, pege og grine?
Får man det bedre af at andre laver “fejl” og ikke er perfekte?

Jeg tror det er vores alles tur en dag. Der er ting vi går og skjuler for os selv og for vores omgivelser. 
Hvordan mon du helst vil tages imod den dag det er din tur?

Jeg tror på at jo mere vi ser hinanden i kærlighed og rummelighed, jo bedre indeklima får vi i Danmark

Til slut en stor ros til Rolf og aller jer andre, der når til erkendelsen og derefter vælger at gå efter mavefornemmelsen.
Det skaber liv, lys og glæde at følge intuitionen og gå sin egen vej 😛

Hvis du vil høre mere om alle mine “fejl” i livet, og om hvordan jeg igen og igen finder min mavefornemmelse og drager konsekvenser deraf, så kan det være du skal deltage i Workshoppen Hva nu hvis.  
På en dejlig lørdag i april vil du lære at mærke din mavefornemmelse, om hvordan du skal lytte til den, og hvordan den kan give dig det liv du allermest ønsker dig. Det blir en fest! 
Se mere om workshoppen her.

 

De bedste hilsner

Lotte Klink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *