Du kender det formentlig godt – ups eller også er jeg den eneste!!
Men rigtig ofte tror vi at det vi har set – og det vi har oplevet er det rigtige.
Og derfor fatter vi ikke en hat af, at andre kan have en anden opfattelse af det skete.
Jeg kender det rigtig godt fra mit tidligere parforhold. Både min daværende mand og mig kæmpede om at have patent på sandheden. Og vi var lige ved at miste vores parforhold på den konto. Altså lige indtil vi stiftede bekendtskab med Imago-terapien, som ikke er parterapi men et kommunikationsredskab.
Vi lærte så meget af det!
Og det gav os begge plads til at have vores sandhed i fred, men også at respekterer den andens sandhed.
Der er lavet undersøgelser hvor 5 personer stod og så et færdselsuheld ske,
og alle 5 havde observeret noget forskelligt ved uheldet. Ikke to havde den samme forklaring.
Når vi oplever noget skal det igennem den store rygsæk hvor alle vores erfaringer og oplevelser igennem livet ligger. Når oplevelsen har været igennem rygsækken er den blevet farvet og forvandlet. Der kommer følelser og erfaringer på, hvilket farver vores sandhed.
Og lige præcis derfor er det superspændende at gå på besøg hos hinanden og høre hvad deres sandhed er. F.eks. hvis I er blevet uvenner, eller uenige om noget. Men meget gerne før.
Sådan går du på besøg:
- Lad den anden inviterer dig til at høre sin sandhed.
- Når du bevæger dig over broen til at høre sandheden, lader du din egen verden ligge, og alle dine meninger og forbehold.
- Når du lytter til den andens sandhed, er det vigtigt at du bekræfter hvad du hører.
- Når den du lytter til er færdig med at fortælle sin sandhed, laver du et kort resume og anerkender det, hvis det giver god mening for dig. Og hvad der giver god mening.
- Og du slutter af med at sige tak fordi du måtte komme på besøg.
Og nu er det evt. tid til at bytte.
På denne måde anerkender du vedkommendes sandhed, som jo er sand for den person.
Og jo mere vi bliver anerkendt og set, jo mere i balance kommer vi.
Når du har hørt den andens sandhed, er det måske tid til at komme den i møde. Og måske sige undskyld i forhold til den andens historie.
Men det er svært at sige undskyld for noget man ikke aner man har gjort!!
Jeg har i den seneste tid måtte erkende at lige meget hvor rigtigt jeg prøver at opføre mig vil det altid støde nogen, fordi deres rygsæk er anderledes end min.
Gør det at jeg skal ændre mig?
Nej men det gør at jeg skal inviterer til dialog, hvor jeg kan høre den andens sandhed, og måske få lov til at fortælle om min sandhed.
Fordi det giver så god mening! Og så gode resultater!!
Tusinde tak fordi du læste med.
Jeg håber denne blog giver mening for dig også!
De bedste hilsner
Lotte Klink