Sover du godt om natten? Har du nemt ved at falde i søvn, og sover du lige indtil vækkeuret ringer? Så vil jeg gerne lykønske dig. For det er bestemt ikke alle der er lige så heldige som dig.
Det er nemlig rigtig normalt at have problemer med nattesøvnen når man er stresset eller på anden måde ude af balance.
Du kan have rigtig travlt i dagtimerne og få en masse fra hånden og være optaget af det lige indtil du skal i seng.
Men så snart du lægger dig i sengen, og lyset bliver slukket, så kommer alle tankerne buldrende.
Så leger du grill-kylling, og ligger og vender og drejer dig. Du ligger måske og får tanker om hvorfor du ikke kan sove?
Du skal jo have dine 7 timer for at kunne sove godt, og nu er klokken allerede 23.30. Uha hvordan skal det ikke gå. Og hvis du ikke får sovet inat, så bliver dagen i morgen vildt dårlig. Og så kan det være at du ikke kan sove i morgen nat, og måske bliver det ved igen og igen… Tankerne kører og du kører med!
Det er ganske naturligt – men super ubehageligt! For er der noget vi er meget afhængige af, så er det vores nattesøvn.
Hvis du kigger på dette billede til højre, så kan du se at hoved er voksen og krop er barn. Når vi er ude af balance, så er vi slet ikke i kroppen, men kun i hovedet. Vi lukker simpelthen af for kroppen, for vi er i overlevelse. Der er ting vi skal, bør, og vi må bare tage os sammen.
Kroppen vil ikke finde sig i det over en længere periode, og derfor går den igang med at lave ballade. Hvis du ser det som barn og voksen, så handler det om at barnet spørger om noget, og den voksne ignorerer det. Jo mere vi ignorerer vores barn, jo mere larmer det (bare tænk på virkelighedens verden – hvor meget vil et barn larme hvis det ikke bliver hørt!!).
Og derfor er det svært at sove! Det er kroppen der laver ballade, for den bliver ikke hørt. Og den har sikkert prøvet at give dig andre signaler som du har overhørt. Men den er klog, og den ved at den kan ramme dig på nattesøvnen, og så begynder du måske at høre efter?
For at få den gode nattesøvn tilbage, er du derfor nødt til at gå ned i din mavefornemmelse og høre:
- Hvad er det er den mangler!
- Hvad den har lyst til?
- Og hvad der skal til for at du begynder at kunne sove igen om natten?
Maven (barnet) kommer med svaret. Det gør den i direkte tale, uden så mange dikkedarer. Klar og direkte svar.
Hvis du dog hører svar som “Jamen jeg bekymrer mig over…” så er det ikke maven der taler, men hovedet der er blevet bugtaler. Kun hovedet bekymrer sig, tænker osv.
Hvis du har problemer med at høre din mavefornemmelse, så er der masser af hjælp at hente.
Jeg holder nemlig en workshop lørdag d. 22. juni hvor jeg vil hjælpe dig tilbage til din mavefornemmelse. Efter den workshop har du samtlige redskaber til at få din dejlige nattesøvn tilbage. Se mere om workshoppen her.
Livet er for kort til ubalance og dårlig søvn – du skal ikke finde dig i det!