Rigtig mange af os forventer og forventer, og bliver skuffet igen og igen.
Har du nogensinde tænkt over hvorfor mon?
Du tænker måske:
“Jeg regner at der er vasket tøj når jeg kommer hjem”
“Jeg har fødselsdag i dag, og så forventer jeg naturligvis at min kæreste forkæler mig”
“Jeg forventer at få de fede opgaver på arbejdet”
“Jeg regner med at juleaften bliver som den plejer”
Og hvad sker der så, når du finder ud af at det du regnede med/forventede ikke bliver indfriet? Blir der ballade??
Problemet med at forvente, er at du er alene om dine tanker og mål. Du har overhovedet ikke gjort nogen klart, at du forventer det. Og ingen er tankelæser!!
* Din chef kan ikke vide hvad du forventer af dine opgaver, dit job, eller af din chef.
* Din kæreste kan ikke vide hvad du forventer i dit kæresteforhold.
* Din ven/veninde kan ikke vide hvad du forventer i det forhold.
* Dine børn kan ikke vide hvad du forventer at de gør, hvordan de opfører sig, hvad du vil have.
osv…
Og livet er jo ikke en lang gætteleg vel?
Hvis du har lyst til at slippe skuffelserne, og blive mere klar i mælet, så har du et par muligheder her:
1. Enten kan du afstemme dine forventninger med vedkommende du “sætter igang”.
2. Eller også må du nøjes med at ønske. Bare ønske, og måske er du heldig at få dine ønsker
opfyldt….
Det er svært at ændre på en overnatning. Men med små skridt og bevidsthed vil du i løbet af kort tid, kunne smide skuffelserne langt væk, og få større klarhed i dit liv.